A-H

Dansk Rotations Plastic

Plastic

Dansk Rotations Plastic

Genanvendelse af plast og minimering af plastforurening er en vigtig del af forretningsstrategien hos plastproducenten Dansk Rotations Plastic. Den familieejede plastproducent er involveret i adskillige miljøprojekter, der skal nedbringe plastforureningen. Et af projekterne går under navnet Projekt Plastfrit Hav, og her bidrager Dansk Rotations Plastic med udvikling og produktion af en strandbænk med tilhørende affaldsspand fremstillet udelukkende af plastaffald fra havet. Dansk Rotations Plastic har gennem 50 år fremstillet rotationsstøbte plastemner som dåser, dunke, badekar, flaske- og miljøcontainere. Og det er netop virksomhedens specialiserede støbetekniske viden, som har gjort Dansk Rotations Plastic i stand til at genanvende sit eget plastaffald og derved kæmpe for, at plastikaffaldet ikke hober sig op i naturen og verdenshavene. Da plastproducenten skulle fremstille store plastbeholdere i begyndelsen af 1970’erne, var det en opslidende og besværlig proces. I dag råder Dansk Rotations Plastic over højteknologiske robotter, der gør producenten i stand til at støbe alt fra designmøbler ud af plastikposer til store miljøcontainere.

Liknande inlägg